Janni Ree afslører: Forsøger at holde afstand til Karsten

Nyheder
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Janni Ree har nu løftet sløret for, at hun holder afstand til ægtemanden, Karsten Ree.

Lige nu læser andre også

Det kom som et chok for alle, da det i august kom frem, at rigmanden Karsten Ree havde fået konstateret demens.

Konen Janni Ree og resten af familien blev hårdt ramt af den barske realitet, hvorfor den tidligere forsidefrue også kort tid efter bad om ro fra offentligheden og medierne for at kunne bearbejde lægens tragiske ord.

Det har dog ikke holdt Janni Ree fra at tale ud til medierne om ægtemandens helbred. Og til pressedagen på den seneste sæson af hitprogrammet 'Stjerner i trøjen', som hun deltager i, fik Ekstra Bladet en snak med hende.

"Jamen Karsten har det sådan set meget godt. Han er stabil, og nogle gange går det op og nogle gange ned, som det nu er med den sygdom", fortæller rigmandskonen, der mener at hendes deltagelse i programmet har været godt for hende, samtidig med at hun er taknemmelig for at mandens sygdom først blev opdaget efter hun kom tilbage fra optagelserne.

Men det stopper ikke her. I en tid, hvor sygdom og helbred er på alles læber, står Janni Ree nu i en ganske særlig situation.

Hun er selv blevet syg, og det har affødt en række forholdsregler i hjemmet i Vedbæklund, hvor hun bor med Karsten Ree.

Janni Ree lægger ikke skjul skjul på, at hun har set bedre dage:

"Ja, jeg hoster slim op, er forkølet, har ondt i halsen og ondt i leddene", fortæller Janni Ree til Ekstra Bladet.

Men Janni er ikke blot bekymret for sin egen tilstand, men også for, hvordan det kan påvirke Karsten:

"Jeg er selvfølgelig bange for, at der er noget, som skubber til sygdommen, så han får det værre", siger hun. Det er en balancegang for Janni, der forsøger at holde afstand til sin mand, så han ikke bliver smittet.

Men trods sygdom og bekymring, er der én ting, der ikke ændrer sig - parrets fælles nattesøvn.

Forsidefruen fortæller nemlig i samme ombæring, at de stadig sover sammen, og at det er en risiko, de begge er villige til at tage.

Anbefalet til dig