Janni Ree bryder tavsheden: Har fået en ulovlig abort

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den tidligere forsidefrue taler nu ud.

Lige nu læser andre også

I en ærlig og rørende nytårstale, der adskiller sig markant ud fra de traditionelle nytårstaler af dronningen og statsministeren, har Janni Ree delt en dybt personlig historie. 

Det skete i podcasten “Det, Vi Taler Om”.

Janni Ree starter sin nytårstale ud med at komme ind på flere af de dramatiske begivenheder, der fandt sted i 2023.

Her nævner hun både klimaforandringer og naturkatastrofer samt Vladimir Putin, som hun sammenligner med Hitler, skriver SE og HØR.

Derudover berører den tidligere forsidefrue også afskaffelsen af abort i USA, og i den forbindelse kommer hun med en indrømmelse.

Da hun var 25 år gammel fik hun nemlig en ulovlig abort i Texas, og nu åbner hun op omkring sin beslutning:

“Jeg var kun lige blevet 25 år og havde lige fået min datter, og jeg kunne ikke rigtigt overskue at få en baby så hurtigt efter”, siger hun.

Fordi hun ikke kunne overskue endnu et barn, blev hun indlagt på en illegal klinik i et kvarter, der var fyldt med fattige og illegale indvandrere.

Hun beskriver abortproceduren som ganske rystende og forklarer, at hun var lysvågen, da hun skulle have foretaget operationen:

“Jeg fik to valium og en stesolid, og så var det bare op og få abort, imens jeg var helt vågen, og så bare ud på gaden igen. Jeg vågnede faktisk op på en sofa med de her illegale indvandrere og var helt skæv”, forklarer hun.

Anbefalet til dig