Janni Ree fortæller, hvad der ødelagde relationen: "Det er en tredje person"

Nyheder
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Nu sætter den tidligere forsidefrue ord på.

Lige nu læser andre også

Engang var de tætte veninder og en del af samme tv-univers i 'Forsidefruer'.

I dag er kontakten mellem Janni Ree og Amalie Szigethy ikke-eksisterende, men hvis man skal tro Janni , er der ikke noget ondt blod mellem dem.

I podcasten 'Skål for sandheden' fortæller hun, at de aldrig har haft en direkte konflikt, men at en tredje person er skyld i, at de ikke længere er tætte.

Sådan skriver Alt.dk.

"Jeg har ikke haft et decideret skænderi eller været uvenner med Amalie på noget tidspunkt. Det er en tredje person, som har hvisket hende i øret, og også har sagt ting til mig, og så har vi holdt os fra hinanden. Jeg har ikke været face to face uvenner med Amalie - som i slet ikke," siger Janni.

Hun påpeger efterfølgende, at de sagtens kan være i rum sammen den dag i dag:

"Jeg kan også sagtens sige hej til hende. Vi har da nikket til hinanden, når vi har mødt hinanden på rød løber," lyder det.

Uvenskab med anden forsidefrue

Janni er dog ikke på bølgelængde med alle de tidligere forsidefruer.

I programmet 'Til middag hos' har Jackie Navarro, som også var forsidefrue i sin tid, løftet sløret for et par særlige detaljer omkring hendes relation med Janni.

Her fortalte Jackie, at hun måtte kontakte politiet efter, hvad hun beskriver som grov og ubehagelig opførsel fra sin tidligere veninde.

Det skriver SE og HØR.

Politianmeldelsen kom som et chok for Janni, der først hørte om det, da hun blev kontaktet af SE og HØR.

"I programmet kommer Jackie ikke ind på de nærmere omstændigheder og detaljer, og vi forholder os til fakta; at Jackie har politianmeldt Janni. En historie, der allerede har været omtalt af medierne. Derfor vurderede vi ikke, at det var nødvendigt at forelægge det for Janni," lyder det fra redaktør Trine Kongegaard.

Anbefalet til dig