For lidt over et år siden, blev Janni Ree mormor til lille Hubert, som datteren Nathalie fødte sidste år.
Og nu er der igen en lille ny på vej, det afslører både mor og datter på Instagram.
"Jeg er så heldig at skulle være mormor igen, det er den største gave i livet. Tillykke til jer Nathalie og Mads og lille Hubert," skriver Janni i et opslag på sin Instagram-profil.
Også Jannis datter Nathalie har delt den skønne nyhed.
"Vi udvider familien med endnu et medlem her til maj. Mads og jeg glæder os meget til at blive forældre igen," lyder det fra den kommende mor til to på Instagram.
Akut opereret
Der har sikkert også været brug for noget at glæde sig over - det har nemlig været en barsk tid for Janni og Karsten.
For nyligt kunne parret afsløre, at Karsten måtte akut opereres.
Janni Ree fortalte for nyligt, at Karsten i en længere periode har oplevet synsforstyrrelser - og nu skulle det pludselig gå stærkt.
"Det var akut, ellers var han blevet blind. Så det skulle gå hurtigt," lyder det fra Janni, der knytter yderligere et par ord til den dramatiske dag.
"I går sagde han så, at han ikke havde det godt, han kunne simpelthen ikke se, og så var det, jeg sagde, at nu ringer vi til din læge. Hun vidste, han havde haft det før på det andet øje, og så skulle det gå stærkt, så røg han direkte ud på Glostrup Hospitals øjenafdeling og blev opereret med det samme," lyder det fra Janni dagen efter operationen.
Hun kan samtidig fortælle, at bedøvelsen nu er aftaget og Karsten på nuværende har en del smerter.
I den kommende tid skal han sove med en klap for øjet om natten.