Skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree er gået vildt for sig, men nu lader det til, at de begge er kommet videre.
I hvert fald på kærlighedsfronten.
Det har længe været fremme, at Janni har fundet sig en ny kæreste, og tidligere i dag kom det så frem, at Karsten også har fundet sig en ny partner.
Det bekræftede rigmanden selv gennem Ree Holding til Ekstra Bladet.
"Der har i den seneste tid verseret en del historier i medierne om vores relation, derfor denne meddelelse. Vi, Gitte Peters og Karsten Ree, er gamle bekendte og har for nylig, i slutningen af august 2024, genoptaget vores forbindelse. Vores forhold har udviklet sig positivt, så vi i dag siger om os selv, at vi er et par," lød meldingen.
Var det noget med en airfryer?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
SE og HØR har nu talt med Janni for at høre, hvordan hun har det med, at Karsten har fundet en ny kvinde:
"Jeg ønsker dem alt held og lykke, jeg ønsker dem alt det bedste," siger hun.
Har vist sig sammen flere gange
For tre uger siden inviterede Karsten hele Danmark inden for, da han deltog i et interview med Joachim Stender, der står bag den populære bilkanal 'Granturismo Cars'.
Her fik værten og DBA-milliardæren en snak om alt mellem himmel og jord.
I videoen var der dog især én ting, der vakte opsigt. Gitte Peters, som nu officielt danner par med Karsten, så nemlig allerede på daværende tidspunkt ud til at have overtaget Jannis plads.
Man så blandt andet, at de flettede fingre, og at Gitte nussede Karsten i nakken, mens han blev interviewet.
Derudover troppede Karsten og Gitte op til et arrangement sammen i september måned, men her forklarede Karsten, at det var en veninde, han havde taget med.
"Nej, det er det ikke (en ny kæreste, red.). Vi har kendt hinanden i 24 år. Vi er her bare for at opleve det," sagde han.
Nu er sagen dog en anden, og her på redaktionen ønsker vi både Gitte Peters og Karsten Ree tillykke med kærligheden.