Janni Ree røber nye detaljer: "Jeg kan ikke sige så meget, men..."

Nyheder
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Den tidligere forsidefrue deler nu nye detaljer med offentligheden.

Lige nu læser andre også

Det ville være synd at sige, at det er gået stille for sig, siden det kom frem, at Karsten og Janni Ree skulle skilles.

Nu ser det dog ud til, at der endelig er kommet lidt ro på, efter begge parter har fundet en ny kæreste.

Efter flere måneder i rampelyset har Janni Ree og hendes nye partner, Jeppe Stokholm, fundet ro og taget hul på en fremtid sammen.

Parret retter nu blikket mod horisonten og nye eventyr.

Lige nu har de kig på en tur til Alanya i Tyrkiet, hvor de – efter et tidligere vellykket ophold – atter skal afsted.

Denne gang er det dog ikke kun for at nyde den tyrkiske sol, men også for at følge op på et potentielt forretningsmæssigt samarbejde.

På den røde løber i København fangede Ekstra Bladet parret i forbindelse med TV 2's optagelser af 'Året der gak', og her afslørede Janni Ree, at opholdet blandt andet inkluderer modelarbejde.

"Jeg skal ned og have taget nogle billeder til en forside. Jeg kan ikke sige så meget, men der bliver fløjet en dygtig fotograf ned, som jeg kender rigtig godt. På grund af lyset og varmen er det meget bedre at lave det dernede", lød det fra Janni Ree.

Jeppe Stokholm fulgte op og fortalte, at rejsen til Alanya også indebærer opfølgning på tidligere projekter:

"Vi skal ned og følge op på en masse ting, som vi fik sat gang i, da vi var dernede sidst, og det bliver lige fire hurtige dage i Alanya, inden vi tager tilbage til Schweiz", sagde han.

Parrets første tur i oktober var starten på et større forretningseventyr i Tyrkiet, hvor Janni Ree fik en central rolle i workshops og networking for danske turister og virksomheder.

Den kommende rejse skal dog stadig danne grobund for nye muligheder – også selvom vejret i Alanya nu byder på mere skiftende temperaturer.

Efter Alanya står julen i familiens tegn med hygge i Lalandia, inden rejselysten igen tager over med solrige planer for Dubai eller Thailand.

Anbefalet til dig