Janni Ree skal medvirke i nyt tv-program: "Det er ikke noget, der er fremmed for mig"

Nyheder
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Janni Ree tror selv på, at hun kommer til at gøre det godt i programmet.

Lige nu læser andre også

Janni Ree har medvirket i et hav af forskellige tv-programmer, herunder Forsidefruer, Divaer i junglen og Stjerner i trøjen, hvorfor hun i mange år har været et kendt ansigt herhjemme.

Selvom det er kommet frem, at TV3 ikke har flere sæsoner af Forsidefruer i pipelinen, så kan danskerne alligevel få lov til at nyde Janni Ree hjemme i stuerne.

Det har nemlig set dagens lys, at hun skal deltage i et nyt program.

Sådan skriver HER & NU.

Det er Janni Ree selv, der løfter sløret for, at hun snart vil være at finde på skærmen igen.

"Det hedder 'Sælg sælg sælg', og jeg skal være sammen med Patrik Wozniacki mod Camilla Dalsgaard og Jonas Schmidt", lyder det fra den tidligere forsidefrue til gallapremieren på HBO MAX-serien 'House of the Dragon'.

Janni Ree er selv af den overbevisning, at hun har gode forudsætninger for at gøre det godt i programmet, der skal optages i løbet af i dag og i morgen:

"Det er ikke noget, der er fremmed for mig, og jeg gav da alle drengene baghjul dengang og var mange gange oppe og ringe med klokken, så jeg har en god sælgerbaggrund. Og Patrik har jo også det der vinderinstinkt, så jeg håber, det går godt", siger frøken Ree, der har arbejdet som sælger i flere år.

Det fremgår ikke, hvornår vi kan forvente at se Janni Ree på skærmen, men mon ikke det bliver inden længe.

Anbefalet til dig