Siden nyheden om Janni og Karsten Rees skilsmisse kom frem, er der løbet meget vand i åen.
Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nu brast.
Mens Janni Ree har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten Ree valgt en mere tilbagetrukken tilgang og har undgået at kommentere på sagen.
Ny politianmeldelse
Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage mellem parterne.
Blandt andet har Karsten anklaget Janni for afpresning, mens den tidligere forsidefrue hævder, at Karsten har været både psykisk og fysisk voldelig mod hende.
Ifølge Ekstra Bladet har Karsten nu endnu engang valgt at politianmelde sin tidligere hustru.
Karsten anklager Janni for at have skaffet sig adgang til hans telefon og kopieret beskeder, mens han sov, hvilket ifølge straffelovens paragraf 263 er ulovligt.
Paragraffen dækker ulovlig adgang til andres data:
"Det, som paragraffen går på, er, hvorvidt man uberettiget har skaffet sig adgang til en andens data. Det som vi populært kalder for hacking-bestemmelsen. Så opfattelsen må være, at Janni, uden at have fået lov til det, har skaffet sig adgang til Karstens telefon", lyder det fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage SE & HØR.
Tager afstand
Politianmeldelserne falder dog ikke i god jord hos den tidligere forsidefrue.
Da SE&HØR fangede hende onsdag, kunne hun ikke helt forstå problemet:
"Jamen altså hold nu op. De har anmeldt mig for at kigge i min egen mands telefon, som også kigger i min. Vi har altid kigget i hinandens telefon, så det har vi altid kunne i 11 år", fortalte hun til mediet.