Siden skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree kom frem, har offentligheden fulgt nøje med.
Selvom det lader til, at de begge er kommet videre og har fået nye partnere, så fortsætter dramaet.
Jannis forhold med Jeppe Stokholm har udviklet sig hurtigt, og parret har blandt andet tilbragt tid sammen på rejser.
Jeppe er også begyndt at udtale sig i medierne, og gennem SE og HØR har han nu sendt en stikpille til Karsten Ree.
Strid om ny bog
Janni er fast besluttet på at udgive sin bog 'Evig diva', men det forsøger Karsten at sætte en stopper for projektet.
Ifølge Ree-lejren bryder bogen en fortrolighedserklæring, som Janni har underskrevet.
Ved premieren på 'Strictly Ballroom – The Musical' torsdag aften kommenterede Janni kort sagen:
"Så er vi ude i det der økonomiske vold. Selvom vi ikke er sammen mere, så prøver han at kontrollere mig," lød det.
Janni understregede, at bogen ikke i væsentlig grad omhandler Karsten, og at hans advokater allerede har fået mulighed for at læse indholdet.
Alligevel venter de nu på en retssag, der efter planen skal finde sted i starten af marts.
Sender stikpille
Jeppe Stokholm, der også var til stede ved premieren, havde en klar holdning til sagen.
Han mener nemlig, at der ser pænere ud, hvis Karsten møder op sammen med sin advokat, når der lægges sag an.
Da journalisten bagefter spurgte Jeppe, om han mente, at Karsten var mand nok til at møde op, svarede han:
"Muligvis identificerer han sig selv som kvinde, for han er sur over en kvindebog. Så det må I spørge ham om."
Om Karsten Ree vælger at dukke op i retten, eller om hans advokat får opgaven alene, må tiden vise.