Jashmin er forsvundet på 6. Dag: Nu rækker politiet ud

Nyheder
Foto: Politi
Foto: Politi
Politiet taler nu direkte til danskerne.

Lige nu læser andre også

Vi er nu gået ind i sjette døgn for den bekymrende sag om 13-årige Jashmin der fortsat er meldt forsvundet.

Nu tager politiet i Syd- og Sønderjylland nyt skridt i efterlysningen, hvor borgerne bliver bedt om hjælp.

Det skriver Se og Hør.

Jashmin blev meldt savnet søndag aften, hvor den unge pige sidst blev set på sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg. Politiet beder derfor borgerne, især dem i nærområdet, tjekke deres videoovervågning igennem.

”Vi har allerede indhentet meget videomateriale, men opfordrer borgerne til også at kigge deres videomateriale igennem, for at se om der kan være noget af interesse for politiet. Det kan for eksempel være noget, der ser unormalt ud eller optagelser af Jashmin, der vil kunne gøre os helt sikre på, hvor hun har været og hvilket tøj hun havde på”, fortæller vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Politiet er især interesserede i optagelser fra søndag den 8. oktober klokken 20 til mandag den 9. oktober klokken 12 fra og nær Sønderris-området i Esbjerg. Videoovervågning kan være fra bygninger, men også biler, så som Teslaer, taxaer og renovationsbiler med installerede kameraer.

– Det er bekymrende, at hun har været væk siden søndag aften, og vi opfordrer fortsat til, at man kontakter os, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe os med at finde Jashmin, uddyber vicepolitiinspektør Søren Rønnov i en pressemeddelelse.

Jashmin beskrives som en 13-årig pige, 160 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har lyst, brunt langt hår, og var på forsvindingsdagen iført hvid hættetrøje, sort jakke pelskrave, cowboybukser, og hvide/gule/sorte Nike-sko.

Anbefalet til dig