At opleve noget uheldigt, der vender op og ned på en helt almindelig hverdag, er efterhånden ikke uvant for Jeanette Ottesen.
Tilbage i slutningen af 2023 gik der ild i hendes hjem, og i går var det for mængder vand, der gav den tidligere svømmer en habil mavepuster.
Jeanette Ottesen havde opbevaret mange af sine personlige ejendele i kælderen i sit nye hjem.
Det viste sig så i går, at den ikke kunne holde stand mod de store regnmængder - og det har nu fået omfattende konsekvenser.
Sådan skriver SE og HØR.
Vandmasserne har blandt andet beskadiget billeder og minder fra datteren Billie-Mais tidlige barndom, hvilket naturligvis berører den tidligere svømmer dybt.
I en video på Instagram viser hun de mange gennemblødte billeder og dokumenter, der ligger til tørre på gulvet.
"Her på gulvet ligger der babybilleder og minder, fra da Billie var lille," fortæller hun i videoen og forklarer, at hun ikke havde forudset, at regnen kunne finde en vej ind.
Har lært af uheldet
Jeanette Ottesen fortæller i den omtalte video, at hun fremover vil opbevare alle sine ejendele i plastikkasse, så en potentielt ny oversvømmelse ikke vil ødelægge så mange ting.
Hun planlægger nu at opbevare alle sine ejendele i plastikkasser fremover.
"Det er mentalt ødelæggende sådan noget her. Jeg lærte det på den hårde måde, så nu ryger alt i plastikkasser," lyder det fra den tidligere OL-deltager.
På trods af, at Jeanette Ottesen har fået sig en mavepuster af de helt store, kigger hun nu fremad.
Om den tidligere svømmer har oplevet sit sidste boligchok er ikke til at vide, men her på redaktionen krydser vi fingre for, at det er sidste gang, at det går så vidt.