Corona ramte for alvor Europa i det tidligere forår. Nu er skyerne blevet grå og efteråret omslutter os. Det betyder også, at man begynder at kunne se senfølgerne af sygdommen på dem, der blev smittet i løbet af foråret. En af dem er Charlie Russel. I skrivende stund er det 182 dage siden, at han blev smittet med sygdommen, men intet er, som det var før. Det forstæller The Guardian.
Før han blev syg løb Charlie fem kilometer om ugen, arbejdede og passede sit sociale liv på pubben, men sådan er de tikke længere.
”Hvis jeg havde vidst, at jeg ville blive så syg, ville jeg have taget alt meget mere alvorligt i marts,” siger Russell, inden han fortsætter: ”Men alt det, vi hørte dengang, var at hvis du var smittet og du var en ung person, ville du sandsynligvis slet ikke have nogen symptomer. Ellers ville du højest være syg i et par uger, og det ville være det."
Lider af slemme senfølger
Det viste sig dog slet ikke at være det. Siden sit sygdomsforløb med coronavirus har Russel lidt af brystsmerter, migræne, svimmelhed, udmattelse og svær åndenød. Og disse senfølger har ændret den 27-åriges liv markant, fortæller han.
Det billede har de britiske sundhedsmyndigheder set gentaget i mange tilfælde, hvor forholdsvis unge mennesker er blevet smittet med coronavirus. I England er mange unge i 20'erne blevet smittet med coronavirus, og det vækker nu bekymring.
Få af disse vil formentlig have behov for hospitalsbehandling, men flere medicinske eksperter frygter, at et betydeligt mindretal vil ende med en alvorligt svækket tilstand, som forskere endnu ikke forstår, skriver The Guardian. Avisen har talt med Charles Shepherd, der rådgiver ME-foreningen, som arbejder for mennesker med "myalgisk encefalomyelitis" - også kaldet kronisk træthedssyndrom.
”Der er en risiko for, at yngre mennesker, der får sygdommen, ikke havner på hospitalet, men får en sygdom, der efterlader dem udmattede med såkaldt post-COVID syndrom. Det vil ikke ske for flertallet, men der er en reel risiko for et betydeligt mindretal, ”fortæller Shepherd.