Det er nu blevet tid til at spidse ører, da jem & fix har udsendt en advarsel via appen 'Mit digitale selvforsvar', som gælder samtlige danskere.
Sagen er den, at der er falske mails og beskeder i omløb, hvori der står, at du har vundet en konkurrence, skal teste et produkt eller noget helt tredje.
Såfremt du har modtaget beskeden, skal du slette den, skriver jem & fix i advarslen.
Her kan du læse hele advarslen:
"Der er falske mails og beskeder i omløb, hvor afsender ser ud til at være jem & fix.
Henvendelsen kan fx handle om, at man skal teste et produkt, har vundet en konkurrence eller kan deltage i et spørgeskema ved klik på et link.
VIGTIGT:
Vores mailadresser ender på @jemfix.com.
Vi hedder jem & fix med små bogstaver Læs teksten. Er der formuleringer, som ikke giver mening, så er den måske oversat af en computer.
Vi spørger ALDRIG efter personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside.
Vi vil ALDRIG anmode om dine oplysninger via et link.
Hvis du er usikker på oprigtigheden af en henvendelse, skal du ikke klikke på links, men blot slette mailen/beskeden."
Herunder kan du se et eksempel på den besked, der er i omløb.
Foto: Mit digitale selvforsvar