Jes Dorph-Petersen taber millionsag

Af: Mie M.B

|

17/03/2025

Nyheder
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Jes Dorph-Petersen mistede sit job som vært på TV 2 tilbage i 2020

Lige nu læser andre også

Jes Dorph-Petersen har i dag delt på Facebook, at Østre Landsret har frifundet advokat Yvonne Frederiksen i den erstatningssag på 1,6 millioner kroner, han havde anlagt mod hende. Dorph-Petersen og hans advokat vil nu nøje gennemgå den 97 sider lange dom, inden de beslutter, hvordan de vil forholde sig videre. Han afslutter sit opslag med at understrege, at han ikke vil kommentere sagen yderligere, hverken offentligt eller til pressen.

Sagen opstod efter en advokatundersøgelse, som Yvonne Frederiksen gennemførte i efteråret 2020. Undersøgelsen førte til, at Jes Dorph-Petersen blev fyret fra TV 2, da Frederiksen konkluderede, at han havde udøvet seksuel chikane mod to praktikanter. Dorph-Petersen mente dog, at han ikke var blevet ordentligt informeret om, hvilke love og regler han var blevet mistænkt for at have overtrådt, og han indgav en klage til Advokatnævnet. Det rapporterede TV 2.

Advokatnævnet fandt, at Yvonne Frederiksen havde brudt god advokatskik ved ikke at informere Dorph-Petersen tilstrækkeligt. I 2021 blev hun pålagt en bøde på 20.000 kroner. Sideløbende med dette indgav Dorph-Petersen også et krav på 1,6 millioner der skulle behandles i Østre Landsret. Den dom er i dag blevet fældet og Jes Dorp må nu tage stilling til om han vil kæmpe videre eller accepterer rettens beslutning.

Anbefalet til dig