Jesper Groth jubler: Nyt job

Foto: TV2
Den populære skuespiller og sanger er en travl mand i disse dage

Mest læste i dag

Der er lige knap en måned til årets filmfest Ekko Shortlist Awards 2021. En stor aften, hvor Filmmagasinet Ekko hylder de bedste kortfilm og præstationer fra onlinehitlisten Ekko Shortlist.

Værten ved årets prisuddeling er den farverige skuespiller Jesper Groth, der i øjeblikket er blandt de mest brandvarme navne i både film- og musikbranchen.

Ærøboen Jesper Groth rummer mange talenter og har allerede et alenlangt cv. Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2015, hvor han siden har medvirket i populære danske film og tv-serier som Hvor kragerne vender, De frivillige, Parterapi og Sygeplejeskolen. I 2021 gjorde Jesper Groth også sit indtog i musikbranchen som frontmand i duoen Fyr og Flamme med sin makker Laurits Emanuel. Bandet vandt i år det danske Melodi Grand Prix med sangen 'Øve os på hinanden'

Belønner hårdt arbejde

Der er ingen tvivl om, at det sydfynske multitalent Jesper Groth er garant for at skabe højt humør hele aftenen til Ekko Shortlist Awards 2021. Hans egen refleksion over den festlige aften lyder:

”Ekko Shortlist Awards 2021 bliver en aften i respektens tegn. Enhver, der betræder filmbranchen og starter i vækstlaget ved, at det både kræver hårdt arbejde og dristighed at skabe filmkunst for få midler. Modsat den store og pengestærke filmbranche er vækstlaget stedet, hvor der ikke kredser særligt mange kokke om gryden,” siger Jesper Groth og fortsætter:

”Lige pludselig er det den umiddelbare indskydelse eller skråsikre idé på optagelserne, der gør, at ‘den lille film’ i ny og næ overstråler enhver ressourcetung film.”

Filmmagasinet Ekko afslører meget snart den professionelle jury af kendte filmfolk, som lige nu er i gang med at finde frem til de nominerede i prisuddelingens tretten kategorier, fortælles det i pressemeddelelsen

Når de nominerede offentliggøres, kan brugerne af Ekko Shortlist stemme på deres favoritter frem til en uge før festen. Vinderne bliver fundet i en sammentælling mellem publikums stemmer og juryens vurdering i forholdet 50-50

 

Anbefalet til dig