Selvom man ikke nødvendigvis ved det helt præcise tal, så har de fleste en ide om, hvilket beløb der står - eller ikke står - på deres bankkonto Det gør Jim Lyngvild derimod ikke - han aner faktisk ikke, om der står 10 millioner eller 5.000 kroner. Og sådan håber han, at det kan blive ved med at være.
Det fortæller han nu til SE & HØR.
Jim Lyngvild er en alsidig mand, der både står bag kunst, kosmetik, øl og bøger. Ifølge bladet viser det seneste regnskab fra Jim Lyngvilds firma Raunsborg, en vækst fra fire millioner til fem millioner kroner, blot fra 2018 til 2019.
Men på trods af vækst og succes, så er det ikke bankkontoen som han bruger sin tid på at tjekke - tværtimod. Faktisk har han ikke tjekket sin bankkonto i 10 år, det står Jims mand, Morten for - han har nemlig adgang til bankkontoen og kan derfor sikre at der står penge på den.
Derfor vil han ikke vide det
Jim fortæller i den forbindelse, at han ganske enkelt ikke vil vide hvad der står på kontoen. Hvis først han begynder at spekuere i penge, så mister han nemlig kreativiteten og legen sin værdi, fortæller han SE & HØR, der besøger hans helt nue udstilling "Solo" på Holmegaatd Værk.
Det er den første udstilling Jim Lyngvild har i eget navn, hvor han viser kjoler, skulpturer og store fotografier med religiøse motiver frem.
Og i særdeleshed i forbindelse med egne værker, er Jim Lyngvild mildt sagt ikke nærig. Arbejdet med billeder og dragter er nemlig en leg for ham - og leg kan ikke have en fastsat pris, lyder det.
"Jeg bruger meget få penge på tøj til mig selv, men kæmpe summer på stof og blonder og bændler. Hvis det skal bruges i min leg, så må det koste, hvad det vil. I starten, når jeg spurgte Morten, om jeg måtte købe stof, der kostede 1.000 kroner pr. meter, så sagde han, at det nok var bedre, jeg købte noget til 200 kroner pr. meter. Det siger han ikke sådan så ofte mere. Så på den måde ved jeg, at det må gå meget godt med økonomien," fortæller Jim, der også er meget taknemlig for, at Morten er hans samarbejdspartner.
"Jeg kan ikke gøre noget uden Morten. Det er et godt parløb, vi har os. Han styrer alt det tekniske, og jeg alt det kreative," tilføjer han.
Jim Lyngvild har gennem tiden bidraget til flere museumsudstillinger - heriblandt Nationalmuseets vikingeudstilling.