Jørgen Leth i vemodigt farvel til helt særligt sted: "Jeg synes, det er en skam"

Af: Lucas Andreas

|

26/08/2024

Nyheder
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jørgen Leth siger farvel til et sted, der har betydet meget for ham.

Lige nu læser andre også

Jørgen Leth er gennem sine mange år som Tour de France-kommentator blevet et vaskeægte Tour-ikon herhjemme.

Han er både et velkendt ansigt og en velkendt stemme inden for dansk cykelsport, som fredag måtte sige farvel til et særligt sted.

Jørgen Leth, der har tilbragt utallige timer på Aarhus Cyklebane, ser tilbage med stor vemod på nyheden om banens nedlæggelse. 

Han mindes de mange stunder, hvor han som ung blev betaget af cykelsporten og dens store helte, og hvor fascinationen for sporten tog sin begyndelse. 

Sådan skriver TV 2 Østjylland

Det var på denne bane, at hans dybe kærlighed til cykelsporten blev født – en passion, der har fulgt ham gennem hele hans liv og karriere.

Et betydningsfuldt sted

Banen har en særlig plads i Jørgen Leths hjerte, ikke mindst fordi hans onkel engang var chef for Aarhus Cyklebane. 

I 1940'erne og 50'erne tilbragte Jørgen Leth derfor meget tid som tilskuer til de mange løb, der blev afviklet på den ikoniske bane. 

For Jørgen Leth er det ufatteligt, at noget så betydningsfuldt og smukt nu skal nedlægges. 

Han har svært ved at acceptere, at en bane, der stadig emmer af charme og historie, skal forsvinde for altid.

“Det er vemodigt, og jeg er ikke tilhænger af, at den skal nedlægges og flyttes. Det er jeg altså ikke. Jeg synes, det er en skam, at man lukker så smuk en bane, som stadig har sin fascination og ynde for mig. Jeg kan ikke forstå det,” siger han. 

Selvom der er håb om en ny indendørs bane i Aarhus, vil det for Jørgen Leth aldrig kunne erstatte den gamle. 

For ham vil det altid være de minder, han har fra den oprindelige bane, der tæller. 

På Aarhus Cyklebanes sidste dag blev der afholdt et æresløb til ære for Jørgen Leth.

Han er stolt over, at hans navn er blevet forbundet med banen, og han ser det som en smuk afslutning på et kapitel, der startede med hans første møde med cykelsporten.

Anbefalet til dig