Johannes Langkilde får nyt DR-job: Nu reagerer hans kolleger

Af: Thea Andersen

|

22/08/2023

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Nu reagerer Johannes Langkildes kolleger på jobskiftet.

Lige nu læser andre også

Johannes Langkilde har et ansigt, de fleste danskere kender, og det er der god grund til.

Siden 2016 har han været en del af værtsholdet på TV Avisen, men nu er det slut.

Fra 1. oktober og ni måneder frem skal Johannes Langkilde nemlig være en del af værtsholdet på DRs 'Aftenshowet'. Det oplyste kanalen i en pressemeddelelse mandag.

"Jeg har altid elsket at formidle gode samtaler om vigtige emner med plads til både følelser og bid. 'Aftenshowet' handler ligesom TV Avisen om det, der sker både tæt på og ude verden, men her får jeg virkelig mulighed for at dyrke netop den nære måde at formidle aktuelle emner på," lød det fra nyhedsværten.

"Og så glæder jeg mig til at blive en del af redaktionen og værtholdet, som jeg kender som både dygtige, engagerede og virkelig behagelige kolleger," tilføjede han.

På Instagram har han også delt et opslag, hvor han fortæller om sit jobskifte, og her er det væltet ind med kommentarer fra kolleger, skriver BILLED-BLADET.

"Yay! Det er en kæmpe gave til de gode kolleger. Du er aldeles perfekt til det program. Stort tillykke til dig, dine nye kolleger og ikke mindst seerne. (Og så også øv for os der skal undvære dig)," skriver Ulla Essendrop, der tilbage i februar stoppede hos 'Aftenshowet' for efterfølgende at blive en del af værtsholdet på TV Avisen.

"Kære Johannes. Velkommen ombord! Vi glæder os så meget til få din dygtighed og dit søde væsen med på holdet," skriver hans nye kollega, Mark Stokholm.

"Ej men det bliver så godt @johslangkilde. Can’t wait - GODT september kun har 30 dage," lyder det fra Mette Bluhme Rieck, der også er vært på DRs 'Aftenshowet'.

Anbefalet til dig