Johnny Madsen er et populært ansigt herhjemme, og det er der ikke meget at sige til.
Gennem de seneste mange år har han optrådt for mange tusinde danske fans.
Derfor var der heller ikke ligefrem jubel, da han forleden satte musikkarrieren på pause og greb fat om malerpenslen.
Det eventyr blev dog hurtigt sat på en tvungen pause.
Sagen er den, at den 73-årige kunstner mistede fodfæste i sit eget hjem på Fanø, hvilket resulterede i et brækket kraveben.
Men det stopper ikke her.
Den folkekære multikunstner var i samme omgang blevet alvorligt syg. Det fortalte Johnny Madsens manager, Jeanett Exner, til Ekstra Bladet.
Hun forsikrede dog, at der ikke var nogen grund til panik:
"Det er ikke godt, men Johnny er altså ikke døende", udtalte hun.
Nægtede slynge og smertestillende medicin
Johnny Madsen gjorde da heller ikke helingsprocessen lettere for sig selv.
Han nægtede nemlig at bruge slynge og tage smertestillende medicin - og med en livsstil præget af cigaretter og alkohol frem for sund kost og motion, havde den 73-årige kunstner svært ved at komme sig.
Johnny Madsen blev øjeblikket indlagt på en hospiceafdeling, men manageren understregede, at dette valg af afdeling udelukkende skyldtes, at personalet havde de nødvendige kompetencer til at tage sig af ham.
Det må siges at holde stik, for nu er Johnny Madsen ikke indlagt længere. Han er nemlig hjemme igen.
Det fortæller Jeanett Exner til Ekstra Bladet.
Hun oplyser, at han blev udskrevet i slutningen af sidste uge og lægger ikke skjul på, at hun håber han snart bliver frisk igen:
"Jeg håber snart, han er helt frisk igen", lyder det fra manageren, der ikke har yderligere kommentarer.
Hun forventer, at Johnny Madsen vil få opereret sit kraveben igen, når han er stærk nok til at gennemgå indgrebet.