Jonas Vingegaard åbner op: Håber ikke det sker igen

Nyheder
Foto: Gian Mattia Dalberto/SIPA/Ritzau Scanpix
Foto: Gian Mattia Dalberto/SIPA/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard håber, at det flasker sig anderledes denne gang.

Lige nu læser andre også

Sidste torsdag tog den danske guldfugl, Jonas Vingegaard, hul på den nye sæson.

Og det var da heller ikke en hvilken som helst start for den ydmyge Glyngøre-dreng, der satte alle konkurrenterne til vægs og kunne lade sig hylde som vinder af O Gran Camiño.

Men en gammel talemåde lyder, at mere vil have mere.

Det gælder også for den danske cykelstjerne, der ganske snart sætter sig i cykelsadlen og stiller til start ved i Tirreno-Adriatico senere i denne uge. Han håber dog på, at det kommer til at forløbe sig en anelse anderledes, end det gjorde for to år siden:

"Jeg blev nummer to her for to år siden, og forhåbentligt kan jeg i det mindste kæmpe med om sejren i år", lyder det fra Jonas Vingegaard på et pressemøde forud for løbet.

Den danske cykelrytter, som allerede har markeret sig i år ved at vinde etapeløbet O Gran Camiño, er blandt favoritterne i løbet der løber af stablen fra den 4. til den 10. marts:

"Det er en lang uge, og der er mange gode konkurrenter, så vi vil bare gøre alt, hvad vi kan, og så må vi se mod slutningen, om det er nok eller ej", siger han videre.

For Jonas Vingegaard selv er der skam også god grund til optimisme, da han heldigvis har undgået sygdommen, som han ellers frygtede før Tirreno-Adriatico.

Nu er han for alvor klar til at gøre god figur i løbet, når han skal tage kampen op mod de bedste og måske tilføje endnu en samlet sejr til sit imponerende palmarès.

Anbefalet til dig