Jonas Vingegaard har haft én konkurrent i noget tid - men nu har han endnu en

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Endnu en konkurrent til Jonas Vingegaard er nu offentliggjort.

Mest læste i dag

Det danske herrelandshold i håndbold var suverænt spillende i begyndelsen af 2023 og fik velfortjent hængt VM-guldmedaljerne om halsen den 29. januar i Stockholm. En finale der blev vundet 34-29 over de senere års ærkerivaler fra Frankrig.

Det er tredje gang i træk, at danskerne kan kalde sig verdensmestre. Dermed blev der skrevet håndboldverdenshistorie i den svenske hovedstad, da det er første gang nogensinde, at et håndboldlandshold på herresiden vinder VM tre gange i træk.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Ud over rekorden i flest vundne VM-guldmedaljer i streg, satte det danske hold også rekord i længste stime som ubesejret ved VM med hele 27 sejre – og hertil kan det tilføjes, at det danske herrelandshold også er ubesejret i hele 2023.

Derfor er herrelandsholdet i håndbold blandt de tre nominerede til Årets Sportsnavn 2023. En pris, der uddeles i et samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Salling Group.

”For rigtig mange danskere går Danmark og håndbold hånd i hånd. Spillet på banen og de mange sejre ved VM i januar styrkede uden tvivl den nationale fællesskabsfølelse, hvor flere end to millioner danskere så med under finalen. Der skal lyde et kæmpestort tillykke og tak til ikke bare spillerne, men hele mandskabet omkring landsholdet, der gang på gang formår at gøre danskerne til en del af holdet,” siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund og med i dommerkomitéen til prisen.

Han forsætter:

”Nu er de tre finalister fundet i form af Jonas Vingegaard, Viktor Axelsen og herrehåndboldlandsholdet, og diskussionerne kan begynde om, hvem der skal vinde titlen som Årets Sportsnavn 2023. Det valg er svært, for alle tre finalister er værdige vindere,” siger Hans Natorp. 

Team Danmarks formand, Lars Krarup, hylder ligeledes verdens suverænt bedste håndboldhold:

”Herrelandsholdet i håndbold har endnu engang formået at samle Danmark og tryllebinde os alle med deres fantastiske niveau og fællesskab. Med det tredje VM-guld i streg har de skrevet sig i historiebøgerne og cementeret, at de er verdens bedste håndboldhold. Tillykke og tak til spillerne, hele holdet omkring dem, og dansk håndbold for at tage hele Danmark med storm og vise, hvad sammenhold og styrke kan opnå,” siger Lars Krarup.

Hos Salling Group, der er prispartner på Årets Sportsnavn, fremhæver CEO i Salling Group, Anders Hagh, spillernes evne til at gøre hinanden gode.

”Med de danske håndboldherrer i front har Danmark, som den første nation nogensinde vundet VM tre gange i træk. Det er i sig selv en helt enestående og vildt imponerende præstation, og jeg er ikke i tvivl om, at en væsentlig del af deres succes skyldes deres uovertrufne evne til at samarbejde. De spiller bogstaveligt talt hinanden gode og har en tilgang til opgaven, der inspirerer langt uden for banen. Det er derfor yderst velfortjent, at håndboldherrerne er nomineret til Årets Sportsnavn,” siger Anders Hagh.   

Vinderen af prisen som DIF, Team Danmark og Salling Group Årets Sportsnavn kåres ved DR’s sportsshow ’SPORT 2023’, der sendes live fra Jyske Bank Boxen i Herning 6. januar 2024.

Om ’Årets Sportsnavn’

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2023 uddeles den i et partnerskab mellem DIF, Team Danmark og den olympiske partner Salling Group.

DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede, som afsløres fem ad gangen, hvorefter der sættes navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som DIF, Team Danmark og Salling Groups Årets Sportsnavn 2023.

Årets Sportsnavn 2023 kåres ved den store sportsgalla Sport 2023 i Herning lørdag den 6. januar 2024. Showet transmitteres direkte på DR1.

Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

  • Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?

  • Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.

  • Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?

  • Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

Dommerkomitéen 2023

H.K.H. Kronprins Frederik
Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin
Salling Groups CEO, Anders Hagh

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling

Anbefalet til dig