Der var længe tvivl om, hvorvidt Jonas Vingegaard overhovedet ville være i stand til at forsvare sin Tour de France-titel, endog stille til start i løbet.
Et voldsomt styrt i Baskerlandet Rundt sendte danskeren på hospitalet og smadrede hans nøje planlagte tour-forberedelser.
Jonas Vingegaard er i øjeblikket en af de førende ryttere i dette års Tour de France, en præstation som er desto mere imponerende givet hans alvorlige styrt tidligere på året.
Og det var ikke kun hos fans og eksperter, der var bekymringer om Jonas Vingegaards fremtid inden for cykling.
Under sin indlæggelse i Spanien var Vingegaard faktisk selv i tvivl om sin fremtid i cykelsporten.
Det fortæller hans holdkammerat Matteo Jorgenson sig i podcasten THEMOVE.
Han fortæller, at den ydmyge rytter fra Glyngøre selv var usikker på, om han overhovedet ville fortsætte sin karriere. "Jeg talte lidt med ham, da han stadig var på hospitalet. Og han var faktisk i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville fortsætte med at cykle," afslørede Jorgenson.
Et karrierestop endte det som bekendt ikke med, for Jonas Vingegaard ved med at kæmpe, og hans præstationer i årets Tour de France har hidtil været imponerende.
Jonas Vingegaard skruer op for forventningerne
Matteo Jorgenson, som er en af Vingegaards mest betroede hjælpere i bjergene, har da også bemærket, hvordan Vingegaards forventninger til sig selv er steget markant efter en stærk start på løbet.
"Han er en ret introvert fyr, så han deler ikke rigtig sine forventninger. Men efter den første uge i Touren er hans forventninger steget meget. Særligt efter San Luca-stigningen," bemærker Jorgenson.
Efter en uge i løbet indtager Jonas Vingegaard i øjeblikket en solid tredjeplads i det samlede klassement, blot et minut og 15 sekunder efter førende Tadej Pogacar.
Det sker på trods af, at ruten den første uge var som skræddersyet til sloveneren, hvorimod Vingegaard sandsynligvis slikker sig om munden, når han kigger på ruten i den tredje uge.
Sidste år lavede Vingegaard også den afgørende forskel i løbets tredje uge, så det bliver spændende at følge, hvordan årets Tour de France udvikler sig.
Meget kunne tyde på, at vi har formidabelt og ikke mindst neglebidende tæt cykelløb i vente.