Jonas Vingegaard vinder 3,7 millioner kroner: Dét synes Frida pengene skal bruges til

Af: Ida Hansson

|

24/07/2023

Nyheder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det er ikke småpenge Jonas Vingegaard får sat ind på kontoen.

Lige nu læser andre også

I går gjorde Jonas Vingegaard (eller burde man sige 'Vindegaard') det, som mange danskere havde håbet på lige fra start. Han kørte nemlig over målstregen som vinder af Tour de France 2023. Det må siges at være noget af en bedrift.

Den ydmyg nordjyde fra Glyngøre vinder heller ikke "kun" titlen som vinder af touren 2023. Han vinder også intet mindre end 500.000 euro, hvilket svarer til cirka 3,7 millioner danske kroner. 

3,7 millioner kroner er mange penge. Rigtig mange penge. Ekstra Blandet har spurgt Jonas' kæreste Trine om, hvad pengene skal bruges til, og det kan hun ikke umiddelbart svare på. Parrets datter Frida har dog et meget godt bud.

"Det, tror jeg, at vi skal drøfte, når vi kommer hjem. Frida siger en masse is i hvert fald," sagde Trine til mediet med Frida på armen.

Lige meget hvad, så skulle der vel være råd til en Filur eller to.

Bar t-shirt med særligt budskab

Familien er mere eller mindre alt for Jonas. Det er der vist ingen, der kan være i tvivl om. Det samme ser dog ud til at gælde for familien, der er klar til at bakke deres ægtemand og far op, når han virkelig har brug for det.

Lille Frida var nemlig i går klædt i en sort Jumbo-Visma t-shirt, der havde et unikt budskab skrevet i gul skrift.

Teksten "jaunas" var trykt på t-shirten, en kreativ sammensætning af det franske ord for gul, "jaune", og Jonas' fornavn. Dette var en tydelig hyldest til Jonas' utrættelige indsats for at beholde den gule førertrøje i løbet af de sidste to uger af touren.

Også Trine deltog i fejringen ved at bære en gul bluse, der matchede den festlige anledning.

Der var dog ikke plads til den helt store fest i går, da Jonas Vingegaard allerede skal køre cykelløb igen i dag. Her gælder det nemlig Daags na de Tour i hollandske Boxmeer. I morgen skal danskeren dog for alvor hyldes, når han vender tilbage til Danmark og køres rundt i København inden han modtages ved Rådhuset.

Anbefalet til dig