Det er ikke længe siden, at den danske guldfugl, Jonas Vingegaard, offentliggjorde, at han skal køre Vuelta a España, hvilket kom som et chok for flere i cykelverdenen.
For de øvrige deltagere i løbet var det nok ikke ønsketænkning, at den danske stjernerytter meldte sin deltagelse ud, da han naturligvis favorit efter sin store Tour de France-triumf.
Alligevel er udmeldingen fra danskere alligevel ikke noget, der chokerer sidste års vinder af løbet, Remco Evenepoel:
“Roglic og Vingegaard er favoriterne til at vinde Vueltaen, men jeg ser også mig selv som værende blandt dem”, fortæller han til det hollandske medie In De Leiderstrui og fortsætter:
“Jeg er ikke bange. Hvis man allerede er det, så er det bedre ikke at være med i løbet. Jonas Vingegaard skal dog ikke cykle alene som kaptajn for Jumbo-Visma, ligesom vi så under Tour de France.”
Og ganske rigtigt så er Jonas Vingegaard i Vueltaen ikke alene om kaptajnrollen, da han skal dele den med holdkammeraten Primož Roglič, der har vundet løbet hele tre gange.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Vuelta a España løber af stablen den 26. august, hvorfor Jonas Vingegaard altså har en lille måned til at komme sig efter Tour de France.
Remco Evenepoel tror dog ikke, at det betyder meget for den danske rytter, at han har kørt et løb en måneds tid inden.
Han peger yderligere på, at han ikke tror, at danskeren var presset til det alleryderste under dette års Tour, og at danskeren med garanti vil være bedre end mange af de andre ryttere i flokken.