Jordskred til millardregning: Nu tager sagen ny drejning

Af: Lucas Andreas

|

19/01/2024

Nyheder
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Oprydning af jordskredet har allerede kostet et tocifret millionbeløb

Lige nu læser andre også

I de seneste dage har nyheden om det store jordskred i Randers kommune fyldt meget. Trods betydelige investeringer fra både Randers Kommune og Nordic Waste i kampen mod jordskredet har COWI's rapport indikeret, at kun 0,3 procent af den bevægende jord er blevet flyttet efter en måneds arbejde.

Nu tager sagen en ny drejning.

Det skriver TV2

Nordic Waste, det pågældende selskab, har indgivet en konkursbegæring. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Denne beslutning kommer i kølvandet på et omfattende jordskred i Randers, som udgør en trussel mod både miljøet og en nærliggende landsby.

Bestyrelsesformanden for Nordic Waste, Søren Hansen, udtaler, ”Desværre har jordskredet nået et omfang, som gør, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det. Det er derfor ikke praktisk muligt for os at leve op til påbuddet om, at overtage det videre arbejde med at stoppe jordskredet.”

Han understreger, at konkursbegæringen ikke er truffet letfærdigt og kalder det en "hård og nødvendig beslutning," samtidig med at virksomheden ikke tøver med at karakterisere situationen som en "reel naturkatastrofe."

En ny rapport fra COWI understreger, at bekæmpelse og oprydning af jordskredet vil tage flere år og potentielt koste op mod 2,2 milliarder kroner. Ifølge rapporten er der tre millioner kubikmeter jord i bevægelse hos Nordic Waste, og jordskredet forventes først at stoppe, når 0,7-1,5 millioner kubikmeter jord er flydt ud fra Nordic Waste, hvilket forventes at tage et til to år.

Med konkursen ophører Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og det vil ikke blive overtaget af selskabets ejere.

Anbefalet til dig