Det er ikke nogen hemmelighed, at det er de kreative hænder, der skal skrues på, inden man skal samle et møbelsæt fra Ikea.
Men det er nok de færreste, som rent faktisk tænker over, hvor samt hvordan Ikea får lavet sin varer. Dét spørgsmål har et uafhængigt undersøgende journalistnetværk i Frankrig undersøgt og besvaret.
Og ifølge CNN, der henviser til rapporten fra journalistnetværket Disclose, er de kommet frem til et skræmmende svar.
Det fremgår af rapporten, at mindst ti af Ikeas underleverandører i Hviderusland angiveligt har brugt hviderussiske fanger til at producere bordduge, gardiner samt håndkæder.
Tvangsarbejdet skulle angiveligt have stået på i de seneste ti år. Det skulle have resulteret i varer for Ikea for omkring 83 millioner dollars årligt.
Opdagelsen skulle netværket være kommet frem til ved hjælp af regnskaber og vidneafhøringer med tidligere tvangsarbejdere.
"Der er tale om tvangsarbejdslejre, som er voldsomt brutale og kendt for at torturere og afholde folk fra mad og sundhedspleje. Det er helt modsat af de værdier, der bliver fremsat af den svenske virksomhed (Ikea, red.)'," skriver Disclose i rapporten.
Videre skriver de, at Mogotex, der er en af underleverandørerne til Ikea, skulle have mindst fire hviderussiske tvangsarbejds-kolonier til at producere varer, der sælges i Ikea.
Ikea har siden knyttet nogle ord til rapporten, hvis beskyldninger de taget meget alvorligt.
"Vi tager rapporten meget alvorligt og accepterer ikke krænkelser af menneskerettighederne."
"juni 2021 besluttede vi at stoppe al ny forretningsudvikling på grund af udfordringer med menneskerettighederne i Hviderusland," kommer det fra Ikea i et skriftligt svar til CNN.
Ikea har før været havnet i en shitstorm angående selvsamme emne.
Således blev de i 1970'erne og 1980'erne anklaget for at have brugt politiske fanger i Den Tyske Demokratiske Republik.