På torsdag gælder en af de helt store kampe for det danske fodboldlandshold.
Der får Hjulmand og landsholdstroppen besøg af Finland i Parken, når det første skridt mod EM skal tages.
Men selvom fokusset skal ligge på bolden, så har én af spillerne noget andet at glæde sig til, skriver B.T.
Brentford-spilleren Christian Nørgaard kan nemlig bringe den gode nyhed, at han snart skal være far igen til sommer.
“Vi glæder os sindssygt meget. Det er kæmpe stort for os. Det er det største, når der sker sådan nogle ting” Fortæller landsholds-midtbanespilleren til mediet.
Sammen med hustruen Josefine Barsør, har parret i forvejen en søn, der kom til verden i juni-2020. Der var afstanden mellem det forelskede par ramt af afstandsproblemer grundet corona-restriktioner.
“Med min førstefødte søn var det lige i coronatiden, hvor jeg måtte flyve hjem, og min hustru blev sat i gang, så jeg kunne nå at være med, inden jeg skulle tilbage, og grænserne blev lukket (...) Jeg forestiller mig, at det heldigvis bliver lidt mere uproblematisk nu, men hun er også sat til at føde midt i en træningslejr og sådan. Men det er en fodboldspillers bet, at man ikke altid kan være med i de her store momenter.” uddyber Nørgaard.
Til dagligt bor parret i London, hvor spilleren har kontrakt med Premier League-klubben Brentford frem til sommeren-2025.
Vi fra redaktionen ønsker det lykkelige par stort tillykke, og held og lykke til Nørgaard med den kommende landskamp.