Just Eat med stor nyhed: De første i Danmark

07/12/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Nu lyder der en stor nyhed fra Just Eat.

Mest læste i dag

Hjemmearbejde bliver i større eller mindre grad en fast del af fremtiden, og det har fået Just Eat til at nytænke og udfordre den klassiske frokostordning. Med Just Eat for Business introducerer takeaway-giganten nu en løsning til frokostmåltidet, der kan tilpasses fleksible arbejdstider og flydende arbejdspladser.  

Det oplyser Just Eat i en pressemeddelelse.

Frokostpauserne er en vigtig del af den daglige trivsel. Det giver en nødvendig pause og energi til at fortsætte arbejdsdagen og øger desuden produktiviteten. Med Just Eat for Business introducerer Just Eat nu en nem løsning, der tilgodeser den nye virkelighed med hjemmearbejde og fleksible arbejdstider ved at bringe kantinen helt hjem til medarbejdernes hjemmekontor. 

Ifølge Carsten Boldt, administrerende direktør hos Just Eat, er det en oplagt frokostordning for mange danske virksomheder, der helt naturligt har taget hjemmearbejde og fleksible arbejdstider til sig:

"Just Eat for Business kommer på et tidspunkt, hvor danskerne har indset, at hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive. Hvor den klassiske frokostordning nu kommer til kort, kan Just Eat for Business enten bruges som fuld erstatning af kantinemaden eller som supplement, siger Carsten Boldt," og fortsætter:

"Det er en innovativ og fleksibel løsning, der supporter virksomheder til at hjælpe deres ansatte, ligegyldigt hvor og hvornår de arbejder."

Frokost tilpasset efter behov

Just Eat for Business kan tilpasses og bruges på forskellige måder alt efter virksomhedens behov. Det kan erstatte den traditionelle frokostordning, være et supplement på dage, hvor medarbejderne arbejder hjemme eller et tilbud, når arbejdet foregår i ydertimerne og endda bruges som frokostmenu til online møder, webinarer og konferencer.

Siden foråret har 30 danske virksomheder, heriblandt Netflix Danmark, testet løsningen, og med gode tilbagemeldinger er Just Eat for Business nu klar til at blive rullet ud på det danske marked. En af de danske virksomheder, der hver dag bruger Just Eat for Business er InCommodities i Århus, som især bruger løsningen til aftensmad i de sene arbejdstimer:

"InCommodities er en virksomhed, der opererer 24/7. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne er energiske og har adgang til et sundt og varieret aftensmåltid, når de har sene vagter. Og her fungerer Just Eat for Business rigtig godt. Typisk stemmer vi om dagens menu, og så bestiller vi alle sammen aftensmad fra dét sted, der bliver valgt," fortæller Thorir Arnar Agustsson, studentermedhjælper i HR, hos InCommodities.

Løsningen, som er den eneste af sin slags i Danmark, findes på Just Eats eksisterende app og er nem at administrere. Med Just Eat for Business kan virksomheden tilbyde deres medarbejdere eller kunder daglige, månedlige eller enkeltstående godtgørelser, så de let kan købe deres frokost efter behov i løbet af arbejdsdagen lige præcis hvor og hvornår, det passer dem. 

Systemet fjerner desuden komplicerede udgiftsprocesser og giver virksomheden et intuitivt dashboard, der viser medarbejdernes individuelle udgifter såvel som virksomhedens samlede. 

Anbefalet til dig