Jyde blev pludselig millionær: Dét skal pengene bruges til

Af: Ida Hansson

|

24/02/2022

Nyheder
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Gevinsten skal bruges på at opfylde en helt bestemt drøm.

Lige nu læser andre også

En mand midt i tresserne vågnede søndag morgen til hans kones stemme. Hvad der plejede at være et ”godmorgen” blev denne dag til et ”det er løgn!”

Søvnen kom hurtigt ud af øjnene for et ægtepar i Skanderborg Kommune, da de læste en mail fra Danske Spil. Det fortæller manden, der vågnede til et uvant udbrud fra sin kone.

”Det er løgn! Det må være fup”, siger hun da hun er i gang med tjekke deres mail, hvor der så står, at de har vundet en million.

Han selv var dog ikke så let at skræmme. For han tænkte, at det måtte være en spammail, der uheldigvis var landet i deres indbakke.

"Min kone ringede til kundeservice, og fik det bekræftet, og så gik det jo op for en, at det nok var rigtigt. Som den sindige jyde, jeg nu er, tænkte jeg alligevel: ”Kan det virkelig passe?” Vi har spillet Lotto siden det startede, men man tænker jo ikke, man vinder," siger han.

Drengedrømmen er gået i opfyldelse

Parret er begge gået på efterløn, så nu er tiden kommet, hvor de skal udleve deres drømme.

"Jeg har altid haft en drengedrøm om at eje en speciel bil, så nu har vi lige været ude og købe en Mercedes. Jeg har nemlig altid drømt om at have en Mercedes til at trække min campingvogn."

Han tilføjer, at millionen også skal bruges på rejser og et nyt badeværelse.

"Vi skal ud og rejse og forsøde livet lidt, imens vi har det. For vores udløbsdato er der jo ingen der kender, vel? Og nåh ja, så skal badeværelset måske også lige have en tur."

De har endnu ikke fortalt nogen i deres i omgangskreds, at de er blevet millionærer. De holder stadig kortene tæt til kroppen, lidt endnu.

 

Anbefalet til dig