Nyheder24.dk
Forside Nyheder JYSK lancerer nyt koncept: Sådan ændrer det butikkerne

JYSK lancerer nyt koncept: Sådan ændrer det butikkerne

JYSK
Shutterstock

JYSK gør noget helt nyt i deres butikker

Detailhandlen er i gang med en stille forandring, hvor teknologi og data i stigende grad spiller en afgørende rolle.

Butikker handler ikke længere kun om varer på hylderne, men også om, hvordan drift og energiforbrug optimeres i kulissen.

Den udvikling vil JYSK nu skubbe yderligere til med et helt nyt butikskoncept, som rulles ud i udvalgte lande.

Butik tænker selv

Den danske kæde har i en periode testet løsninger, der skal reducere energiforbruget i deres butikker.

Resultaterne peger på, at forbruget kan sænkes med op til 25 procent ved at optimere eksisterende installationer.

Konceptet kaldes Smart Store og bygger på brug af data til at styre blandt andet varme, lys og ventilation mere præcist.

“Vores Smart Store-koncept handler om at skabe en mere standardiseret og automatiseret tilgang, hvor data er med til at sikre, at energien bruges, hvor og hvornår der er behov for den. Fordelen ved vores Smart Stores er, at de giver os bedre mulighed for centralt at overvåge energiforbruget.”

Det forklarer Anders Klestrup, der arbejder med ejendomme og drift i JYSK.

Et konkret eksempel er opvarmning af butikkerne.

I stedet for at tænde varmen automatisk om morgenen tager systemet højde for vejrudsigten.

Hvis temperaturen udenfor alligevel stiger hurtigt, undgår man unødvendig opvarmning.

Første butik åbner nu

Den første butik med det nye koncept åbner i dag i den spanske by Getafe. Her skal løsningerne testes i praksis, inden en bredere udrulning kan komme på tale.

Tiltaget er en del af JYSKs større strategi om at reducere virksomhedens klimaaftryk.

En stor del af udledningen kommer netop fra butikkerne, og derfor er der fokus på at gøre driften mere effektiv.

“Samtidig hjælper det os med at leve op til krav fra det europæiske direktiv om energieffektivitet, lokale regler og bestemmelser samt vores forpligtelser til Science Based Targets initiative (SBTi).”

Ifølge JYSK har virksomheden allerede reduceret energiforbruget pr. butik de seneste år, samtidig med at kæden har åbnet hundredvis af nye butikker.

Med det nye koncept kan endnu flere butikker i fremtiden blive styret af data frem for faste rutiner.

Ads by MGDK