Jyske Bank advarer kunderne

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu advarer den populære bank sine kunder.

Lige nu læser andre også

Jyske Bank advarede danskerne mod at investere i Novo Nordisk for omtrent en måneds tid siden.

På trods af at aktien har været særdeles god at have i et års tid, så mente banken, at de sjove tider var ved at være forbi, og at aktien på kort sigt ikke ville gøre det godt.

Den seneste måned er aktien dog steget med 0,86 procent - så Jyske Banks prognose holdt ikke helt stik.

Men nu prøver de igen. Sådan skriver Ekstra Bladet.

Jyske Bank advarer nemlig igen danskerne mod at have Novo Nordisk aktie på kort sigt, da den igen befinder sig på bankens liste over ‘dykkere’.

Årsagen til at banken advarer om den danske aktie er den samme, som den var for en måned siden: 

“Et stærkt forretningsmomentum og perfekte resultater fra SELECT-studiet har betydet at aktien er kørt stærkt og høje forventninger er nu indbygget i kursen - øget risiko for skuffelse”, skriver banken og fortsætter:

“I 2. halvår er der udsigt til øget konkurrence i både diabetes og fedme fra Eli Lilly’s Mounjaro, som lanceres i fedme og genlanceres i diabetes.”

Udover Novo Nordisk er aktien Demant også en, man skal holde sig væk fra ifølge banken.

I sidste måned var Royal Unibrew, Danske Bank og Alm. Brand alle at finde på listen over de aktier, som banken spår en god kommende tid, men denne måned er Danske Bank ikke at finde på listen.

Den er nemlig blevet byttet ud med Genmab, som nu er kommet i det fine selskab.

Anbefalet til dig