Kæmpe-bommert på valgsted: - Vælgere blev rasende

01/11/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Strømmen gik på et valgsted i Hellerup.

Mest læste i dag

Det er i dag den 1. november og dermed også dagen, hvor alle vælgere skal stemme til Folketingsvalget.

Klokken 08.00 åbnede valgstederne og de lukker igen klokken 20.00.

Flere har allerede været forbi deres lokale valgsted for at afgive deres stemme. Det har dog ikke været helt problemfrit på alle valgsteder, oplyser B.T.

Tidligere på dagen gik strømmen nemlig på valgstedet Byens Hus i Hellerup.

"Der var et stik, der ikke sad ordentligt fast i en stikdåse, fra dem der håndterer det hele og så løb computerne tør for strøm efter et stykke tid - men der er helt styr på det nu," fortæller en medarbejder på valgstedet til B.T.s rapporter Matilde Svare.

Mediet erfarer, at nogle af vælgerne i Hellerup blev rasende over, at strømmen gik, da de havde sat tid af til at stemme. Dette er dog ikke noget, som den pågældende medarbejder kender til.

Efter vælgerne har stemt

Når klokken har passeret 20.00, vil optællingen gå i gang.

Nogle timer efter vil det formentlig stå klart, hvem der kommer til at lade landet de kommende fire år.

Anbefalet til dig