KÆMPE CHOK: 'X Factor'-dommer stopper

Nyheder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu trækker 'X Factor'-dommeren stikket.

Lige nu læser andre også

Kwamie Liv er fortid i 'X Factor'.

Sådan skriver sangeren på Instagram.

I sit afskedsopslag forklarer Kwamie Liv, at det har været en utrolig oplevelse at være dommer i det populære sangprogram:

"Jeg ser tilbage på mine to sæsoner som dommer i X Factor med stor taknemlighed. At få lov til at opleve mennesker mødes på tværs af skæbner gennem musikken og sætte så meget på spil for åben skærm, i medgang og modgang, har været en helt unik og opslugende oplevelse. Det står tilbage som et af mine stærkeste indtryk, hvor meget vi kan opnå, når vi tror på og støtter hinanden" indleder hun opslaget.

Den nu tidligere 'X Factor'-dommer, der aldrig formåede at vinde programmet, forklarer, hvorfor hun ikke kommer til at indtage en plads ved dommerbordet i programmets næste sæson:

"Det har derfor ikke været en let beslutning, men efter store overvejelser har jeg valgt ikke at vende tilbage som dommer næste sæson. Jeg står et sted som kunstner, hvor jeg mærker et kald til at bevæge mig dybere ind min kreativitet og egne projekter, åbent og med fuldt fokus, og det har jeg valgt at lytte til", skriver hun.

På trods af afskeden udelukker hun ikke, at hun engang i fremtiden krydser veje med 'X Factor' igen:

"Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, men jeg vil gerne sige tusind tak for nu til jer, der har fulgt med, mine deltagere og alle mine kollegaer, både foran og bag skærmen. Det har været en stor oplevelse at være en del af så dedikeret en produktion, hvor alle giver 110% af sig selv hver eneste dag", skriver hun afslutningsvist.

Hvem der skal erstatte Kwamie Liv ved dommerbordet er endnu uvist.

Anbefalet til dig