I mandags var en 43-årig mand som så mange andre taget på indkøb i den lokale discountbutik, Netto.
Forskellen på ham og de andre kunder var dog, at han havde valgt at tage sit løbehjul med på indkøbsturen. Og det faldt ikke i god jord hos alle.
En herre på 55 år mente, at løbehjul i supermarkeder hører ingen steder hjemme. Derfor valgte han at stoppe den 43-årige.
Det endte i et kæmpe drama i Netto i Ørstedsgade. De to mænd kom op at skændes over, hvorvidt den 43-årige måtte have hans løbehjul med under indkøbsturen. Faktisk endte det så galt, at politiet måtte tilkaldes.
Det skriver Newsner.
"Vi fik talt med de to personer, og vi fik også afhørt nogle vidner og set noget video, og vi nåede frem til, at de begge havde gjort sig skyldige i en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og derfor begge bliver sigtet," fortæller politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi i Svendborg til Fyens Stiftstidende.
Hver af de to mænd får en bøde, efter sagen er blevet vurderet.