For selvom salget og indtjeningen faldt de første uger, efter at landet lukkede ned, så steg salget igen, og siden start april frem til midten af maj har kæden haft rekordhøjt salg. Derudover eksploderede Matas’ netsalg også under krisen, hvor det blev tredoblet. Det fortæller Gregers Wedell-Wedellsborg, der er topchef for materialistkæden, til B.T.
“Vi synes, det er forkert at sende regningen videre til staten, fordi vi havde tre dårlige uger, for så selv at skumme fløden på de gode uger,” uddyber topchefen.
Matas har, i modsætning til de fleste butikskæder, haft andre forudsætninger for at fortsætte med salget. De blev inkluderet i gruppen af samfundsnødvendige butikker under coronakrisen, hvilket betød, at 240 af kædens butikker fortsat kunne holde åbent.
Bør andre virksomheder betale lønkompensationen tilbage?
Det spørgsmål vil Gregers Wedell-Wedellsborg ikke tage stilling til.
“Det er helt op til dem. Det er slet ikke noget korstog for os. Vi gør det ikke, fordi vi synes, det er forkert at tage imod hjælp. Tværtimod er vi ekstremt glade for den hjælp, vi fik. Vi har været i en anden situation, fordi folk havde brug for det, vi sælger, som håndsprit og sæbe. Det her er en Matas-beslutning. Det er ikke, fordi vi synes, alle andre skal gøre det samme.”
Nu vælger Matas så at betale de 13 millioner tilbage til staten, selvom de reelt ikke behøver at gøre det.
“Vi har ikke brug for pengene. Det bliver et værdispørgsmål, og vi mener, at det er bedst, at vi siger tusind tak for det sikkerhedsnet, der blev sendt ud, men at det viste sig, at vi kunne klare os selv. For nogen virksomheder er det liv eller død, om man får den hjælpepakke. For os er det dejligt at vide, at vi selv kan komme gennem krisen,” fastslår topchefen for Matas, der under krisen har måtte sende 500 Matas-medarbejdere hjem.
Hvad mener du? Burde andre virksomheder betale lønkompensationen tilbage, hvis det viser sig, at de kan?
