Kæmpe kaos i Bilka: Peter advarede mod timelange køer

31/12/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Det var i den grad til at se, at folk var ude i sidste øjeblik hvad angår at handle ind til nytårsaften og den efterfølgende helligdag.

Mest læste i dag

I går var det lønningsdag, og det var samtidig dagen før nytårsaften.

De to ting lagt sammen skabte fredag eftermiddag et større kaos hos hypermarkedet Bilka i Vejle, hvor rigtig mange lokale i går valgte at handle, formentlig på grund af den store festaften og den dertilhørende søndag, hvor mange butikker holder lukket.

I et opslag i den lokale Facebook-gruppe “Det sker i Vejle” retter Peter stor kritik af den bilkø, han selv holder i. 

"Bilka. Hold jer væk hvis ikke I har et par timer til at holde i kø - for dårligt Bilka Vejle, det kan I gøre bedre i det nye år," skriver han til billedet i opslaget. 

I kommentarfeltet er det dog ikke alle, som er lige enige med den tydeligt frustreret Peter. 

"For nu er det jo Bilkas skyld at du, og alle andre, valgte at handle i dag. Det er deres skyld du ikke har fået handlet ind i god tid og valgte at køre derhen hvor ALLE andre handler i dag. Men til den positive side - jeg tænkte på dig imens jeg kørte forbi med et smil på læben, ned til Lidl hvor der næsten ingen mennesker var og masser af ledige parkeringspladser," skriver en Morten.

Berit kan ikke se, hvad Bilka skal gøre ved den lange kø.

"Hvad har du tænkt dig Bilka skal gøre ved det? Folk har fået løn i dag og vil gerne handle."

Det var dog ikke sidste chance for Bilka-kunderne at handle, da Bilka i de fleste byer holder åbent i dag den 31. december. Dog ikke indtil sen aften som normalt, men indtil klokken 15.00.

Anbefalet til dig