Kæmpe tog-kaos grundet strejke i DSB

Af: Thea Andersen

|

12/06/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Strejke rammer trafikken mandag morgen.

Lige nu læser andre også

Det er formentlig en god idé at væbne sig med tålmodighed, hvis man skal med tog eller S-tog mandag morgen.

Alle S-tog-linjer er nemlig påvirket af ændringer.

Derudover er der opstået problemer på strækningen mellem Aarhus og Fredericia, da et kabel mellem Hovedgaard og Skanderborg er blevet gravet over. Dette medfører færre tog og længere rejsetid på denne strækning.

Det fremgår af DSB's hjemmeside ifølge Ekstra Bladet.

Derudover er der også færre tog og aflysninger på Sjælland grundet strejke blandt DSB's klargøringspersonale.

I en udtalelse, som Jernbanearbejdernes Landsklub har modtaget fra de strejkende i DSB mandag morgen, står der følgende:

'Kære passagerer vi beklager den gene som i oplever grundet DSB har bragt os medarbejdere i en situation hvor vi har måtte gå til denne handling. DSB har valgt at ignorere en hver form for normal forhandling hvor 2 parter er i dialog. DSB har valgt at diktere den kommende Lønregulering ud fra deres diktat dette på trods af at det på alle andre arbejdspladser er noget man normalt forhandlere og indgår aftale om.

Vi har flere gange appelleret til DSB om at komme til fornuft og udvise rettidig omhu dette har DSB afslået og derved fremtvunget denne situation. DSB har med deres beslutning valgt ikke kun at være ligegyldige over for deres medarbejdere men også over for deres kunder - jer passagerer. Vi medarbejdere har den fulde forståelse overfor jeres frustrationer.'

Anbefalet til dig