Hvis du er blandt de mange danskere, der hver måned betaler for tv gennem YouSee, så skal du snart grave lidt dybere i lommerne.
Selskabet har nemlig annonceret endnu en prisstigning - blot et halvt år efter den seneste.
Fra den 1. juli 2025 bliver tv-regningen igen dyrere.
Det skriver Flatpanels.dk, som har fået indsigt i meldingen til kunderne.
Alt afhængigt af hvilken pakke man har, stiger prisen mellem 13 og 30 kroner om måneden.
Den klassiske minipakke ryger fra 229 til 242 kroner, mens grundpakken stiger fra 379 til 393 kroner.
Har du mellempakken, skal du fra juli betale 674 kroner i stedet for de nuværende 659.
Fuldpakken stiger fra 809 til 827 kroner.
YouSee oplyser, at årsagen er en ny lov, der træder i kraft fra 1. juli.
Lovændringen betyder, at tv-udbydere nu skal opkræve moms for ophavsret, hvilket påvirker priserne direkte.
Det stopper dog ikke her.
Se programmerne på farten
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Har du i stedet valgt en af de internetbaserede Play-pakker, stiger prisen med hele 30 kroner om måneden - uanset abonnementstype.
Dermed bliver juli endnu en måned, hvor tv-kunder mærker prisstigninger.
Senest var det i januar i år, hvor de traditionelle tv-pakker allerede steg med op til 50 kroner for fuldpakken.
Forbrugerne har efterhånden svært ved at følge med i udviklingen, og spørgsmålet er, hvor mange flere prisstigninger, der er plads til, før danskerne for alvor begynder at skifte kanalen ud med streaming alene.