Drama i 'Løvens hule': Aldrig sket før

09/02/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Løverne blev blæst bag over.

Mest læste i dag

I aftenens afsnit af "Løvens Hule" stifter man bekendtskab med to iværksættere fra virksomheden "Bubbles".

Drengene forklarer, at de laver støjreducerende høretelefoner til skoleelever, der er særligt sensetive overfor larm.

Og investorerne er mildest talt ellevilde.

Iværksætterne Christian og Nicklas beder løverne om 150.000 kroner for 5% af deres virksomhed, hvilket svarer til en værdiansættelse på tre millioner.

Det er ofte sket, at investorerne er uenige med iværksætterne, når det kommer til, hvor meget de er værd. Men ikke når det kommer til "Bubbles".

Konceptet er helt vandtæt, hvorfor de faktisk mener, at værdiansættelsen derimod er sat for lavt. Det fører til, at løverne hæver virksomhedens værdiansættelse til fire millioner kroner.

Og det er aldrig sket før i "Løvens Hule". 

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at der var rift om de to iværksættere.

"Jeg håber i er stolte af jer selv. Jeg håber mine børn bliver lige så seje som jer, når de bliver store," udtaler Jesper Buch.

"Jeg synes i er vilde, vilde mennesker," siger Anne Stampe, hvorefter hun råder Christian og Niklas til at gå med buddene fra Louise Herping og Tommy Ahlers. 

Iværksætterne ender med at følge Anne Stampes råd og indgår et samarbejde med de to løver. 

Anbefalet til dig