Den nye skuespiller i Badehotellet er ret så kendt, i hvert fald blandt den yngre målgruppe. Han er kendt fra flere ungdomsserier. Men han har også en Oscar-nominering på CV'et.
Kendt fra serier
I det nyeste afsnit af Badehotellet tonede en ny person op på Badehotellet, og hvis du synes, at du har set ham før, så er der måske noget om snakken. 31-årige Aske Bag har nemlig allerede deltaget i en hel del spændende projekter – især til det yngre publikum.
Du har måske set ham i DR-serien Doggystyle. Der havde han en rolle, men han har også været med i den populære serie Perfekte steder. Nu er han så kommet med i en af dansk tv-histories største seerhits, Badehotellet. Det skriver Billedbladet.
Kommunist og forelsket
Man møder den nye mand første gang efter, at han har cyklet intet mindre end 500 kilometer for at komme tæt på Frighs datter Bertha, som han er forelsket i.
Bertha er nu blevet voksen. Hun har i de første sæsoner af Badehotellet været Frighs lille datter, men nu er hun blevet en bestemt kvinde med meninger, som modsætter sig sin mor. I dette afsnit ved at være sammen med den unge mand, som ovenikøbet er kommunist, hvilket bestemt ikke passer fru Frigh.
Glad for Badehotellet
Aske Bang er glad for at være blevet en del af holdet på Badehotellet.
”Det har været virkelig sjovt. En skøn oplevelse. Det er en serie, der har kørt i mange år og bliver set af mange. Det var med lidt sommerfugle i maven, jeg kom ind her, fordi jeg tænkte, alle ender hinanden. Men folk har været så søde og gode til at byde mig velkommen. Netop fordi de har arbejdet sammen så længe, tror jeg, de synes, det er sjovt, der kommer nye gæster på badehotellet”, fortæller Aske til Billedbladet.
Flot Oscar-nominering
Aske Bang er dog ikke blot skuespiller. Han er også instruktør, hvilket også gav ham en Oscar-nominering. I 2016 var han i USA til Oscar-showet, hvor hans kortfilm Silent Nights var nomineret til en Oscar. Han vandt desværre ikke.
Han har dog ikke sit talent fra fremmede hans far er nemlig Ib Kastrup, som har mange års erfaring fra branchen og blandt andet er manuskriptforfatter og har skrevet Hvidsten Gruppen.