Tirsdag tilbagekalder Fødevarestyrelsen - på vegne af Nordic Seafood A/S - kæmpe rejer, da virksomheden selv har fundet bakterien vibrio cholerae i en prøve af rejerne. Derfor har man nu truffet beslutningen om, at rejerne tilbagekaldes.
Det sker, fordi vibrio cholerae er tegn på forurening og kan give opkastning og diarré.
Rejerne er solgt i butikker på tværs af landet. Har man købt en eller flere poser rejer hos enten Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen eller Fakta, så er det værd lige at tjekke, om det er en af de tilbagekaldte poser, man har fået fingre i.
Sådan skal du forholde dig
Helt konkret så er det disse rejer, der er blevet kaldt tilbage af producenten.
- COOP Kæmpe rejer, kogte
- Se billeder af forsiden, bagsiden og lot-nummer
- Vægt: 300 g
- Pakkedato: 18-03-2020, 19-03-2020 og 20-03-2020
- Bedst før: 18-03-2022, 19-03-2022 og 20-03-2022
- Lot nummer: TASE_20/15
- EAN: 7340011454953
I tilbagekaldelsen kommer styrelsen med et råd til forbrugere, som har rejerne stående hjemme i køleskabet.
"Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det."