Kan koste dyrt: Flere danskere får besked i e-Boks

Af: Lucas Andreas

|

28/06/2024

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
De kan se frem til en hilsen fra politiet i e-Boks.

Lige nu læser andre også

Det blev ikke en stille dag på det mobile kontor, da politiet onsdag morgen og formiddag lagde vej forbi Hellevej ved Rødding.

Her var der nemlig en stor andel billister, der på strækningen havde en lidt for tung højre fod.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands politi i en pressemeddelelse.

De var på stedet med en ATK-vogn, hvor de på godt fem timer kunne meddele, at der blev registreret 39 overtrædelser af den fartgrænse på 60 km/t, der gælder på strækningen.

Politikommissær Anders H. Borg, der er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, lægger ikke skjul på, at de tilbage i februar var på samme strækning med deres AKT-bil, og der ikke er sket en forbedring:

"I februar var vi på samme strækning med vores ATK-bil. Dengang registrerede vi 36 hastighedsovertrædelse, hvoraf 8 var klipforseelser. Der er ikke sket en forbedring, så vi kommer igen. Vi ved, at høj hastighed er årsag til at bilister dør eller kommer svært til skade i trafikken, så let foden lidt fra speederen. Du sparer ikke mange minutter ved at køre for stærkt, men det kan til gengæld være dyrt og er risikabelt for både dit og andres helbred", lyder det fra ham ifølge pressemeddelelsen.

Seks overtrædelser var med klip og højeste hastighed blev målt til 90 km/t i bil.

Anbefalet til dig