Kandis hårdt ramt: "Jeg tænkte bare nej, nej, nej”

18/11/2020

Sarah Steenfeldt

PR - Musikevent.dk
Johnny Hansen fra det folkekære dansktop band, fortæller ærligt, at den seneste tid har ramt hårdt.

Mest læste i dag

Rigtig mange danskere har et særligt forhold til Kandis eller én, af deres sange - derudover er der Kandis fanklub som flere tusinde danskere er medlem af. Men i år, har det ikke været mange koncerter som de mange Kandis-glade danskere har kunne nyde godt af. 

Ligesom mange andre brancher, har kulturlivet været rigtig hårdt ramt under coroa - og det gælder også Kandis. 

Forsanger Johnny Hansen fortæller hvordan det senest ramte som en spand kold vand, da Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og meddelte at syv kommuner i Nordjylland blev lukket ned. 

“Jeg tænkte bare nej, nej, nej, da jeg hørte pressemødet”, fortæller han til Her & Nu

Helt præcist blev kommunerne  Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø lukket ned til og med den 3. december. 

I Thisted Kommune bor størstedelen af Johnny Hansens familie og derfor ramte nedlukningen ham hårdt. 

Det var dog ikke kun privaten som blev ramt - også selve arbejdet med bandet blev ramt. Johnny Hansen fortæller, at han blandt andet skulle have lavet flere ting til tv, og derudover skulle Kandis der består af forsanger og guitarist Johnny Hansen, keyboardspiller Jens Erik Jensen, bassist Jørgen Hein Jørgensen, trommeslager Frank Thøgersen og guitarist Steffen Brix, også have været i København, for at promovere deres nye album Kandis 20. Men sådan blev det pludselig ikke alligevel.

“Jeg håber virkelig, at de har bevismaterialet i orden for, at den her virus muterer, når de laver så hård en indgriben. Hvis det viser sig senere hen, at det var for hurtig en beslutning, så har det jo kostet masser af familier, der har minkfarmene, deres levebrød. Dem har jeg ondt af. Men vi kan jo ikke gøre andet end at følge reglerne.” Siger han til bladet. 

Corona har været godt for det nye album

Kandis 20 blev sendt på gaden den 5. november. I denne forbindelse fortæller Johnny Hansen om det helt specielle år, som det har været i år. 

”2020 har været et meget specielt år for os. I de sidste mange år har vi turneret landet rundt hver eneste uge – job efter job. Men da Coronaen pludselig kom i marts og landet blev lukket ned, stoppede vores tourne-plan over en nat. Vi har selvfølgelig holdt vores små ferier, men ikke at spille i flere måneder, har vi aldrig prøvet. Det er helt vildt mærkeligt” fortalte Johnny Hansen tidligere i år, fra hjemmet i Hurup.

Han fortæller dog også, at det har været godt for den nye CD, der har nemlig været rigtig god tid, til at kæle mere for sangene og skrive de helt rigtige numre. Derfor er bandet også meget glad for- og stolt over albummet.

Anbefalet til dig