Karsten og Janni Ree er klar på det værste: Her er planen

08/03/2024

Jesper Bengtson

Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Kendisparret har gjort sig klar.

Mest læste i dag

Den danske milliardær, Karsten Ree, og hans kone Janni Ree har taget det stigende globale spændingsniveau alvorligt ved at forberede sig på potentielle fremtidige kriser.

Inspireret af 'prepping'-bevægelsen, som har vundet frem i Danmark efter Ruslands invasion af Ukraine, har parret forvandlet deres hjem i Vedbæk til et beredskabscenter der er udstyret til at stå imod en større krise.

Det skriver B.T.

"Jeg har en generator i kælderen, sovepladser og konserves. Man ved aldrig, hvad der kan ske. Det er en rigtig møgsituation", udtaler Karsten Ree.

Kendisparret er altså forberedt på det værste, og Karsten Ree er endda gået så langt, at han har testet noget af den mad, der skal holde dem kørende, hvis krisen skulle indtræde:

"Jeg har prøvesmagt en af skildpaddesupperne med mindst en liter i. Det smagte meget godt", lyder det fra en smilende Karsten Ree, der fortæller, at parret ville kunne klare sig i et par uger.

Janni Ree udtaler, at hun er begyndt at kunne mærke frygten for en tredje verdenskrig. Herunder kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis Danmark bliver 'lukket ned'.

En rejse for døren

På trods af at en krise potentielt kunne ramme Danmark, så tager parret dog ikke søgerne på forskud. 

Janni og Karsten Ree skal nemlig snart på farten igen, og denne gang går turen til et helt nyt sted på det afrikanske kontinent. Kendisparret har før været i Afrika, men denne gang skal de besøge en ø, som de aldrig før har sat deres ben på.

Det skriver SE og HØR.

Om det er Jannis kommende fødselsdag, der er årsagen til rejsen, er lidt af et mysterium, men den skal i hvert fald fejres i Afrika:

"Det kan da være, at jeg får en lille gave i flyveren. Men ellers skal vi fejre det i Nairobu. Og så tager vi til Lamu, der ligger ude ved kysten", udtaler Janni Ree.

Selvom Janni Ree holder kortene tæt til kroppen omkring sine professionelle planer, har hun alligevel lokket med lidt information om, hvad fremtiden bringer.

Anbefalet til dig