Karsten Ree i stor nedtur

Nyheder
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Karsten Ree jubler nok ikke ligefrem over resultatet.

Lige nu læser andre også

For en lille måneds tid siden kom det frem, at Karsten Ree har trukket sig tilbage fra sin aktive rolle i familiens milliardkoncern.

DBA-milliardæren begrundende beslutningen med, at det var tid til forandringer i koncernen, og at det derfor var et godt tidspunkt for ham at sige stop:

"Jeg synes, tiden er rigtig til at tilpasse vores strukturer. Vores evne til at kommunikere vores strategi og styrker som familiekontor kræver en anden og mere gennemsigtig struktur. Samtidig er det et godt og rigtigt tidspunkt for mig til at træde et skridt tilbage og følge lidt mere med fra sidelinjen," udtalte Karsten Ree til Finans.

Hvis man tager et kig på det nyligt offentliggjorte 2023-regnskab fra Stocks By Ree ApS, så er det da heller ikke fordi, at resultaterne har været prangende.

Sådan skriver SE og HØR.

Det står nemlig klart, at Karsten Ree har mistet over 600 millioner kroner på aktieinvesteringer i løbet af de sidste to år, hvilket så siges at være noget af en nedtur.

Det største tab blev registreret i 2022, hvor virksomheden oplevede et underskud på over en halv milliard kroner.

I 2023 var underskuddet reduceret til 77,7 millioner kroner, men det blev stadig betragtet som utilfredsstillende ifølge ledelsesberetningen, hvor der står:

"Resultatet anses ikke som tilfredsstillende."

Trods de store tab er koncernens egenkapital stadig på mere end 1 milliard kroner, hvorfor Karsten Ree nok ikke skal frygte at gå fallit lige foreløbigt.

Karsten Ree blev milliardær, da han solgte Den Blå Avis og Bilbasen til den amerikanske it-koncern eBay for 2,1 milliarder kroner for 13 år siden.

Siden da har han investeret millioner af kroner i selskaber verden over og fortsat med at udvide sit forretningsimperium.

Anbefalet til dig