Glædeligt gensyn og svært farvel
"Jeg har en lille nyfødt datter derhjemme, som jeg ikke rigtig har lært at kende endnu. Der bliver dejligt at komme hjem og se mine børn og min kone. Bare være lidt sammen med familien," lød det fra Kasper Schmeichel på pressemødet. Schmeichel var dog ikke den eneste, der kunne glæde sig over at skulle hjem til et nyt familiemedlem. Også Anders Christiansen kunne se frem til at lære sin lille nye datter at kende - i starten af EM-slutrunden fik han en fridag for at se sin nyfødte datter.Schmeichel og hans kone Stine har i forvejen to børn.
Men uanset familieforøgelse eller ej, så lød meldigen fra flere spillere, at de glædede sig meget til, at komme hjem til deres familier igen - også selvom nederlaget til England stadig spøger.
Dog betyder gensynet med familien også et farvel til truppen - og det er også et svært farvel.
"Mit bedste minde er det her land og den her trup. Det siger meget, at vi har været sammen i seks uger, men at vi stadig ikke er klar til at sige farvel. Den støtte, vi har fået, oplever du sjældent i dit liv. Det vil jeg tage med mig for evigt," lyder det fra Kasper Schmeichel.