Det er 60 år siden, at Keld Heick fik sin debut, og 40 år siden, at Hilda første gang optrådte offentligt med Keld.
Det skal fejres, og derfor har ægteparret allieret sig med en af landets dygtigste akkompagnatører, Mickey Pless, i et helt særligt jubilæumsprogram med evergreens og anekdoter, fortæller Ishøj Kommune
Pigtråd og Grand Prix
"Publikum kan glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld og Hildas lange karriere. Her er pigtrådstoner tilbage fra tiden, hvor Keld bl.a. blev Danmarksmester i pigtråd i 1965," skriver Ishøj Kommune i en en pressemeddelelse - inden de fortsætter:
"Publikum får også historien om, hvordan der gik ”gadekær i pigtråden”, og hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede at fusionere pigtråd med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved landsbyens gadekær, Ganløse Vanløse og Jeg ringer på fredag."
Keld Heick har vundet Melodi Grand Prix ni gange og netop disse numre bliver også en del af showet
"Naturligvis bliver der masser af Melodi Grand Prix-nostalgi, når selveste Mr. Melodi Grand Prix, Keld Heick, fortæller anekdoter. 32 gange har han haft sange med i det danske Melodi Grand Prix – og imponerende ni gange har han vundet," fortæller Ishøj Kommune
Keld og Hilda vil undervejs krydre den musikalske fortælling med andres sange fra de 60 år, ligesom publikum også kan høre gode historier og pudsigheder fra et langt liv på landevejen som underholdere.