Coronaen har - indtil videre - været hård at komme igennem for mange danskere. Et af de område, der er blevet ramt særligt hårdt af nedlukningerne, er kulturlivet.
Det har fået konsekvenser for et af Danmarks populære og mest kendte ægtepar: Keld og Hilda. De lever af at køre landet tyndt og spille koncerter, men det har der ikke været meget af under de sidste år, så de har måtte tære på deres pensionsopsparing. Det fortæller de til nyhedsbureauet Ritzau på den røde løber til premieren på filmen 'Pagten', som Bille August står bag
"Vi har tæret på pensionen under corona. Men nu skal vi ud og more os og tjene lidt igen," fortæller Hilda Heick, inden Keld tilføjer:
"Men selv om vi har haft et økonomisk tab under krisen, har jeg haft en fornuftig kone, som har sørget for, vi havde en pension, så det er gået alligevel"
Har savnet dem
Nu begynder det dog at lysne, fortæller ægteparret. De har snart premiere på deres 100-års jubilæumsshow og har de har de planer om at indhente de koncerter, der blev aflyst i kølvandet på, at coronaen kom til landet.
Det glæder de sig til, understreger Hilda Heick
"Det bliver så skønt at komme ud og spille igen for publikum - vi har savnet dem"
Både Keld og Hilda har fejret deres 75-års dag. Det betyder dog ikke, at de har planer om at gå på pension. Hilda fortæller, at selvom de har nydt at holde fri under corona, har det også været møgkedeligt, så de glæder sig til at komme ud på landevejene igen