Sidste år rundede både Keld og Hilda 75 år.
De to har kendt hinanden siden 2. klasse og kærligheden har spiret mellem dem siden teenageårene.
Samtidig har de to også spillet musik sammen i fire årtier. Men nu har de udgivet deres sidste album.
Det fortæller de til BILLED-BLADET.
Albummet som er parrets sidste har titlen 'Hele vejen' og består af sange, som er "lagt til side" gennem de sidste ti år.
Det har været en hektisk tid op til udgivelsen og parret fortæller nu også, at dagene med spillejobs kan være talte.
"Vi skal i hvert fald tænke på at skære ned. Vi vil lave meget mindre og måske også slutte helt af. Vi vil jo pokkers gerne have tid til at rejse og nyde livet lidt. Det ville være ærgerligt at gå hen og dø og så slet ikke nå alt det, vi gerne vil," fortæller Keld Heick til bladet.
Nærmer sig slutningen
I forbindelse med at både Keld og Hilda blev 75 år, meldte en række tanker sig også.
Det fortalte Keld i et interview sidste år.
Keld er nemlig ikke i tvivl om, at han og Hilda har haft et helt fantastisk liv sammen.
"Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hold da op, hvilket fantastisk liv jeg har haft! Det er stadig skønt. Men jeg ved også godt, at vi nærmer os slutningen," lød det dengang fra Keld Heick.
Keld Heidk fortalte også i interviewet, at blandt andet tanken om at den ene en dag kan risikere at miste den anden, er en skrækkelig tanke.
De to har delt næsten hele livet sammen og har også datteren Annette Heick - som også er et særdeles kendt ansigt blandt danskerne. Derudover er Keld og Hilda bedsteforældre til Storm og Eliot.