Kellogg tilbagekalder produkt: Solgt i supermarkeder over hele landet

Af: Thea Andersen

|

23/08/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kellogg Company Danmark tilbagekalder nu deres müsli.

Lige nu læser andre også

Vi spiser stort set müsli til morgenmad hver dag - i hvert fald i hverdagene.

Hvis du har planer om at drysse lidt müsli ovenpå din yoghurt, og allerede har handlet ind til det, bør du undersøge, hvilken müsli, du har fået fat i.

Kellogg Company Danmark har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder et parti Kellogg's Classic Crunchy Müsli.

Det berørte produkt er følgende:

Kellogg’s Classic Crunchy Müsli (se billede nederst i artiklen)

Nettovægt: 450 g

Bedst før-dato: 07.02.2023

EAN: 5059319017310

Det nævnte Kellogg’s-produkt er solgt i Meny-butikker, Spar-butikker, Let køb-butikker, Min købmand-butikker og Løvbjerg-butikker i hele landet​.

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at müslien ved en fejl kan indeholde nødder og mælk, hvilket ikke fremgår af dets mærkning.

Dermed er der risiko for, at folk med nødde- eller mælkeallergi kan opleve allergiske reaktioner efter indtagelse af produktet.

Hvis du har købt Kellogg’s Classic Crunchy Müsli, råder fødevarestyrelsen dig til at levere produktet tilbage i butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere det.

Anbefalet til dig